Det er en måde at arbejde bevidst med dit åndedræt på.

De fleste af os tænker slet ikke over vores åndedræt i hverdagen.
Det kører bare automatisk.

Men måden vi trækker vejret på, hænger tæt sammen med vores nervesystem, vores stressniveau og hvordan vi har det – både fysisk og mentalt.

Når vi er stressede, pressede eller urolige, bliver åndedrættet ofte hurtigere og mere overfladisk. Kroppen tror nemlig, at den skal være klar til handling.

Det smarte er, at det også virker den anden vej
- åndedrættet kan skabe ro i krop og hoved. 

Når vi arbejder med et roligere og mere bevidst åndedræt, sender vi signal til kroppen om, at den godt må falde mere til ro.
Det er derfor mange oplever mere ro i kroppen, mindre uro i hovedet og lettere ved at slappe af bagefter.

Åndedrættet er noget af det eneste i kroppen, som både er automatisk og som vi samtidig kan påvirke bevidst.

Det gør det ret unikt.

Når vi arbejder med langsommere og roligere vejrtrækning, påvirker vi den del af nervesystemet, som blandt andet hjælper kroppen med hvile, restitution og ro.

Forskning viser blandt andet, at langsom vejrtrækning kan påvirke puls, stressrespons og kroppens evne til at regulere sig selv.

Det betyder ikke, at åndedræt "fikser alt".
Men det kan være et virkelig godt redskab til at hjælpe kroppen ud af alarmberedskab og skabe mere balance i systemet.

(Studie om langsom/coherent breathing og nervesystemet (2023). Her undersøgte forskerne effekten af ca. 10 minutters rolig vejrtrækning dagligt over 4 uger. Kilde: "Fincham, Strauss & Cavanagh (2023)"
Meta-analyse om langsom vejrtrækning og fysiologisk regulering (2024). Kilde: "Shao, Man & Lee (2024) ")

Mange oplever det sådan.

Når kroppen i lang tid har været på overarbejde, begynder nervesystemet ofte at være i konstant alarmberedskab. Det kan mærkes ofte som:

• tankemylder
• uro i kroppen
• søvnproblemer
• anspændthed
• hjertebanken
• følelsen af aldrig rigtig at kunne slappe af

Her kan åndedrætsøvelser hjælpe kroppen og nervesystemet med at regulere sig ned igen.

(En større forskningsgennemgang fra 2023 viste, at breathwork havde positiv effekt på blandt andet oplevet stress og mental trivsel hos mange deltagere. Kilde: "Fincham et al. (2023)") 

Det er faktisk ret almindeligt, når vi laver åndedrætsøvelser eller Breathwork.

Når vi ændrer vores måde at trække vejret på, ændrer vi også balancen mellem ilt og CO₂ i kroppen. Det kan give:

• prikken i hænder eller ansigt
• svimmelhed
• varme/kulde
• spændinger eller sitren i kroppen

Det er ikke farligt, men det er vigtigt, at det foregår roligt og trygt – og at du kan følge med.

Derfor starter jeg med blide øvelser, pauser og med at mærke kroppen undervejs, så du og din krop er klar til mere dynamisk åndedræt/breathwork - OG du har altid mulighed for at stoppe øvelsen, hvis du ikke føler dig tryg. 

Ja – for langt de fleste.

Men der findes mange forskellige former for breathwork, og nogle teknikker er meget intense.

Jeg arbejder primært med rolige og nervesystem-regulerende øvelser, hvor der er fokus på tryghed, kropskontakt og at du og din krop kan følge med.

Hvis du har alvorlig sygdom, er gravid eller er i tvivl om noget, er det altid vigtigt, at vi tager en snak først. 

Ja – for langt de fleste.

Men der findes mange forskellige former for breathwork, og nogle teknikker er meget intense.

Jeg arbejder primært med rolige og nervesystem-regulerende øvelser, hvor der er fokus på tryghed, kropskontakt og at du og din krop kan følge med.

Hvis du har alvorlig sygdom, er gravid eller er i tvivl om noget, er det altid vigtigt, at vi tager en snak først. 

Ja – for langt de fleste.

Men der findes mange forskellige former for breathwork, og nogle teknikker er meget intense.

Jeg arbejder primært med rolige og nervesystem-regulerende øvelser, hvor der er fokus på tryghed, kropskontakt og at du og din krop kan følge med.

Hvis du har alvorlig sygdom, er gravid eller er i tvivl om noget, er det altid vigtigt, at vi tager en snak først. 

Nej.

Faktisk kommer mange netop fordi de har svært ved det.

Når vi har været stressede længe eller været meget "oppe i hovedet", mister mange kontakten til kroppen lidt. Og det giver rigtig god mening (det er ofte sådan vi kan holde hverdagen kørende og klarer den næste dag)

Derfor starter vi også stille og roligt og i et tempo, hvor alle kan være med.

Det kan godt ske.

Mange mennesker går rundt og holder spændinger, uro eller følelser tilbage i kroppen uden egentlig at være klar over det.

Når kroppen begynder at slappe mere af, kan der nogle gange også komme følelser frem. Det kan fx være gråd, uro, lettelse eller bare følelsen af at være træt bagefter og der kan ske midt i det hele eller nogle gange flere dage efter træningen. 

Det betyder ikke, at noget er forkert.
Ofte er det bare kroppen, der får mulighed for at give lidt slip.

Og det er også derfor, tryghed og tempo betyder så meget og der er altid plads til det du kommer med.